• Du er her
  • Forside
  • Memoer
  • Lytteranmeldelser af Per Vers’ Find Mig Her

Lytteranmeldelser af Per Vers’ Find Mig Her

27/03/2013

Radio24syv bad en hånd­fuld lyt­tere fra for­skel­lige dele af lan­det om, at skrive deres egen anmel­delse af Per Vers’ nye single Find Mig Her, som er ble­vet til i et sam­ar­bejde mel­lem Per Vers og Radio24syv.

Her kan du læse lyt­ter­nes anmel­del­ser.

Jonn Leffmann, Bornholm

En bra låt med fin text och ett skönt gung :-)

Anna Liv, Østjylland

Per Vers er, som altid, utro­lig skarp og en fan­ta­stisk ord­s­med. Per Vers gør brug af sine geni­ale rim og nye ord­spil over tid­li­gere beskri­vel­ser af dansk­hed og benyt­ter inter­tek­stu­a­li­tet til at ind­føre ting så dan­ske som “Der er et yndigt land” og Tove Dit­lev­sen. Han for­mår at udtrykke en afsø­gen af dansk­hed. Hvis det over­ho­ve­det kan defi­ne­res: måske er det en evig udvik­lings­pro­ces, måske er det en ube­skri­ve­lig kim, der lig­ger i os alle fra føds­len.

Kim Sonne Larsen, Midt- og Vestjylland

Er det for bro­get at danne et bil­lede af Dan­ne­brog?! Det er i hvert fald en bro­get opgave, jeg er ble­vet kastet ud i her, med at skulle anmelde Hr. Vers…! :-) For hvor­le­des kan man sætte ord på ordets mester?! Nå, here goes:

For­bin­der man ordet rap med et Nik & Jay lyt­ter­ven­ligt pop­hit, hvor det er unød­ven­digt at lytte efter hvad tek­sten inde­hol­der, blir man slemt skuffe her! Og hel­dig­vis for det… :-)

“Fessor´ren” fra Gram viser nok engang på dette num­mer hvor­for han bla. lige er ble­vet til­delt Dan Turèll pri­sen! Ingen kan som han lege med spro­get, så man både blir forun­dret og morer sig, sam­ti­dig med at man blir efter­tænk­som, nys­ger­rig og ramt lige i hjer­te­ku­len! Og det er på én gang vel og mærke!

Udover de mange sprog­lige finur­lig­he­der og dob­belt­be­tyd­nin­ger, der dril­ler din hjerne mens du lyt­ter, har Per her taget fat på begre­bet “dansk­hed”… Og hold op hvor han tager fat! Hele Per´s per­son­lig­hed og virke, vid­ner jo om noget, om hans kær­lig­hed til det dan­ske sprog og til det at være dansk! Men sam­ti­dig også at han ikke bry­der sig om at blive sat i bås… For hvad er en dan­sker og hvad er dansk­hed – skik eller skam?!! Er vi så ikke alle blot men­ne­sker i den sid­ste ende?! Og behø­ver vi at være så bange for alt det der ikke lige fal­der i den “dan­ske kasse”?!? Det er dybe sager, som jeg vil lade lyt­te­ren danne sin egen mening om! Mit ene­ste råd er blot (som med alle Per´s numre): du fan­ger noget nyt HVER gang du lyt­ter til hans musik, så sørg nu for at høre num­me­ret så mange gange dit anlæg eller Ipod kan trække det! 1. lyt = 1 ver­den, 2. lyt = en ny ver­den!

Rent musi­kalsk er hele “bud­ska­bet” pak­ket ind i en i læk­ker kulisse af laid­back kla­ver musik og horn. En afslap­pet, sprød, Jazzet lyd, der gir den rig­tige stem­ning, til det for­tæl­lende uni­vers, som Per præ­sen­te­rer. Umid­del­bart var min før­ste ind­sky­delse “Jazz­ma­tazz til­sat lidt futuriske-Iintergalactic”-agtige lyde”, men det er jo nok øret der hører, der afgør dette…

Jeg sid­der til­bage med et hoved, der er skruet omvendt på og klør mig på hagen. Fordi det er dér min nakke ple­jer at være! Alstå er dette, i min ver­den, et fuld­stæn­digt rundt­os­set fedt num­mer! Et num­mer til smil, et num­mer til for­dy­belse, et num­mer til dis­kus­sion, et num­mer til opråb(!)… Et num­mer med mange flere facet­ter end beskri­ves kan her…

Lad mig blot for­sig­tigt fore­slå, at dette num­mer bli­ver gjort til en del en pensum i den dan­ske fol­ke­skole. Der er så meget at hente under­vis­nings­mæs­sigt, både sprog­ligt men også bare intel­lek­tu­elt og men­ne­ske­ligt!

Hurra for ord­vendt omstil­ling – Per V når han er aller­bedst! 7 stjer­ner ud af 5 mulige her­fra!

Christian Hejlesen Christensen, Nordjylland

”Kan du defi­nere dansk­hed?”
I det glo­ba­li­se­rede og hyper­kom­plekse sam­fund er det et spørgs­mål, der i højere grad end nogen­sinde før må siges at være rele­vant. Hvor nogen ven­der sig væk fra histo­rien og præ­di­ker frem­skridt, ven­der andre sig mod det heden­gangne og ønsker at vende til­bage til de rene, dan­ske vær­dier. For det er svært ikke at føle rod­løs­hed i dette vir­var af kul­tu­rer, vær­dier og ide­o­lo­gier, og det synes altid let­test at søge mod den ene eller anden grøft.
Det er netop begre­bet dansk­hed, Per Vers bear­bej­der i sit nye­ste single-udspil, der over et piano-drevet beat med SNES-lydende synth, jazzede trom­pe­ter og svin­gende trom­mer stil­ler spørgs­mål til lyt­te­ren omkring temaet, kom­plet med hans sig­na­turstil, fyldt til ran­den med ord­spil og inter­tek­stu­a­li­tet. Svar gives der ingen af – Dem må lyt­te­ren selv tænke over. Num­me­ret fun­ge­rer mere som en opfor­dring til reflek­sion end en direkte præ­di­ken – Og det er kun posi­tivt.
Skal man sige noget nega­tivt om num­me­ret, må jeg erkende, at omkvæ­det måske ikke er vildt impo­ne­rende eller over­dre­vet cat­chy, men det er nu sta­dig gan­ske char­me­rende i alt dets under­spil­let­hed. Udover det er det svær at sætte en fin­ger på num­me­ret.
Midt i ”trap rap”-alderen er det for­fri­skende at høre noget orga­nisk, modent rap, der tør tage fat i en pres­se­rende pro­blem­stil­ling, der ellers oftest kun optræ­der i yderst sub­jek­tiv form et stykke til højre for mid­ten.
Jeg er per­son­ligt gan­ske til­freds med num­me­ret, og er spændt på at høre Per V’s kom­mende udgi­velse.